Der kan let opstå misforståelser mellem mennesker, når vi taler fra forskellige steder, hvilket vi jo gør, da vi er forskellige steder i vores liv, og måske også i vores krop. Vi kan tale fra sindet, fra kroppen, fra vores essens og fra helheden.

Sindet er ofte optaget af overbevisninger og mangler, og i sin søgen derude kan det møde lige sindede, der søger efter samme mangler måske med andre overbevisninger. Kroppen ligeså.

Essensen er en ordløs, stille vågen energi, som tillader alt at være og blive set som det er, helt nøgent og transparent. Essensen er en del af det formløse, vi oprindelig stammer fra, det som skabte det første lille spire af fysisk eksistens, -en kærlig energi der altid er i bevægelse og forandring, og som vil livet og helheden.

Tales fra essensen er alt vel, set i helhedens lys.

Tales fra sindet og kroppen er der ofte fejl og mangler, som let fører til skyld og skam og angst.

Angsten holder de to adskilte fra hinanden, en angst vi ofte skylder og skammer os ved, og som er der for at beskytte uskylden. Den uskyld, den essens som vi alle er født med og som stadig er i os, hvis vi åbner os for den. Angsten har mange ansigter og sløres gennem ord og handlinger for at skjule sit sande ansigt, et sårbart ansigt med stor styrke, når den viser sig gennem vreden.

Mødes vi fra essens af essens kan sind og krop være transparente.

Mødes vi fra sind og krop af sind og krop, kan der opstå skyld og skam og angst.

Mødes vi fra krop og sind af essens kan der opstå stilhed og tomhed, der kan vække angst.

Mødes vi fra essens af krop og sind kan der være usynlighed.

Mødes vi i helhed, fra essensen gennem krop og sind, er der resonans, da er krop og sind i svingning med vores inderste væren, vores essens.

Angst og skyld og skam skaber en sammentrækning, der lukker af for essensen i os selv og herved for mødet med livet og essensen derude. En sammentrækning der også kan vise sig i et fysisk symptom, da intet i virkeligheden er adskilt.

Ved at vende tilbage til essensen, det vi er og ved af er sandt opløses sammentrækningen, og historierne der udløste dem træder i baggrunden, og vi kan igen møde os selv og andre i ligeværd med og uden de fysiske ar, der måtte være efter længere tids sammentrækning.

Dyrene kan lettere mødes i kroppen fra essensen, de har mindre forstyrrende mental aktivitet.