I min verden er vi alle altid i rette tid og på rette sted i forhold til det, vi oplever og kan lære af livet og hinanden.
Det er vores sind og kultur, som fortæller os, at vi er forkert på den.
I den forstand går vi ikke glip af noget.
Vi fejler heller ikke.
Heller ikke, hvis vi alene forholder os til det, sindet og kulturen siger. Vi får blot lidt længere tid i livets kravlegård og på skolebænken.
Vi lærer alle af hvert skridt, vi tager.
Nogle lærer hurtigere end andre, måske fordi de har en højere bevidsthed om, hvad der foregår, eller måske fordi de bare lærer hurtigere.
Lidt som det lille barn, der endnu ikke har lært at kravle og gå. Den proces kan ikke forceres, for livet i kroppen vil før eller siden sige fra.
På samme måde kan vi forholde os til vores følelser, tanker, overbevisninger og handlinger.
Altså acceptere, at det er sådan, det er lige nu.
I min verden handler livet ikke alene om vi er syge eller raske, rige eller fattige, glade eller kede. Det handler især også om, vi stadig er her, imens vi oplever, at vi er syge/raske, glade/kede, rige/fattige.
Det ”vi” som er vores fælles bevidsthed og vores fælles hjerte.
Det kan være svært i et viljestærkt land som DK, hvor man hverken må være fattig, ked, syg eller dø.
Jo mere i knæ livet bringer os, tynget af det ene eller det andet, jo hurtigere kan vi lære, hvor lidt vi i virkeligheden kan styre livet.
Vilje kan betragtes som en styrke. Den kan også være en hindring, hvis den tror, den ved bedre, end det livet viser os her og nu.
Før eller siden bøjes vores vilje.
Som når livet åbner vores hjerter,
eller døden banker på.
Og selv der sker det i rette tid og på rette sted.
Tænker at det måske kan være befriende at blive mindet om for dem, der lige nu føler, de fejler eller går glip af noget.
コメント