Stress er kroppens respons, på en tanke eller en sansning, som vækker uro.
Døgnet rundt modtager vi tanker, hvoraf de fleste udløser et neuro-hormonelt respons centralt i hjernen, som fører til en reaktion eller en handling eller registreres som en følelse. Det kan være svært at afgøre, hvad der kom først, tanken eller følelsen i forhold til det, man oplever, da virkningen indtræffer momentant, hvilket kvantefysikken kan bekræfte. Det kan derfor også være svært at skelne, om det, der satte gang i responset/følelsen, kom udefra eller indefra.
Under stress, øges adrenalin, som er et hormon, der bl.a dannes i nerveceller og i binyrene. Adrenalin kaldes også et transmitterstof. Det formidler impulser mellem nerver og andre organer, hvorved der udskilles hormoner i andre organer i kroppen.
I funktionel forstand er det derfor vanskeligt at adskille hormonsystemet fra nervesystemet, derfor kalder jeg det for det neuro-hormonelle system. Det er fuldt integreret med kroppens øvrige organer, og på den måde er krop og hoved helt forbundet.
Kroppen er også forbundet med sindet. Det er alene vores ord og begreber, som adskiller dem. Sindet er navnet på et begreb, som ingen fysisk form har. Det kan beskrives som en energiform, en tilstand, der udgøres af bevidsthed og tanker. Sindet er højt vibrerende energi, der interagerer med den fysiske krop, som udgør en væsentlig tungere vibrerende energi. Begge er i sin elementære form ren energi.
Det vi oplever og indlærer foregår overvejende på et ubevidst niveau, hvor vi ingen erindring og forståelse har for sammenhængen og omfanget af vores oplevelser. Det vi reagerer på stammer fra tidligere oplevelser, hvoraf langt de fleste er ubevidste. Sindet og intellektet er tilbøjelige til at benægte sin uvidenhed, og er derved en hindring for at åbne sig for vished og heling. Derfor er det essentielt at iagttage og stilne sindet og lytte indad til vores højere bevidsthed, der hvor visheden findes, og helingen begynder.
Vores krop er fantastisk, kompleks og foranderlig og har en medfødt evne til at genvinde balancen og hele. Svaret på, hvad der er specifikt godt for det enkelte menneske i en given situation, er svært at hente udefra, selv om det er der, de fleste søger det. Kroppen kender selv vejen til heling, hvis vi overgiver os til det, vi inderst inde ved er sandt i en given situation. Vi er den første til at vide det og den bedste til at mærke det. Det kan måske lyde tyngende. En måde at slippe denne tyngde på kan være at acceptere alt det, vi ikke ved, og det vi ikke er i stand til at handle på. Accept af tingenes tilstand giver krop og sind ro, hvilket er vigtigt, for at en heling kan begynde. Ved at tillade os at mærke og acceptere de tilstande vi måtte befinde os i fra tid til anden, er de lettere at genkende og slippe, hvis de skulle vende tilbage, hvilket de ofte gør, hvis vi er ubevidste om den sande sammenhæng, de er opstået i. Det er en form for selvkærlighed, en kærlighed til alt som opstår i os fra tid til anden.
Kroppen er gennemgribende undersøgt af naturvidenskaben med en intention om at forklare og forstå kroppens funktion. Det har givet værdifulde indsigter om de enkelte organers funktion, men samtidig har det forstærket oplevelsen af adskillelse. Tiden er nu inde til at forene krop og sind og erkende vores ophav og vores fælles bevidsthed.
Vores krop og sind er flygtige tilstande, det, som er bestandig, er den kærlighed og vågenhed, vi dybest set er. Sindet kan let forføre og aflede os fra os selv.
Hvordan kroppen heler og for den sags skyld kommer ud af balance, finder vi nok aldrig alle svarene på. Til gengæld kan vi blive mere bevidste om, hvordan vi har det her og nu, og så vælge at observere det, tillade det, slippe det eller flytte os fra det.
At søge efter enkeltstående årsager for vores lidelse er som at se ud i universet efter meningen med vores eksistens.
Undersøgelsesresultater viser et øjebliksbillede af kroppens funktion. Det billede ændres konstant som følge af de utallige mange in-put, kroppen påvirkes af døgnet rundt. Sindet er tilbøjeligt til at sammenkæde enkelte årsager med en bestemt virkning uden at kende alle årsager og virkninger ved en givet situation, dermed tror det, at det ved. Det kan give en umiddelbar ro. I virkeligheden ved det umådelig lidt om årsag og virkning, da der er utallige mange faktorer i spil.
Undersøgelsesresultater kan bekræfte, at noget er ude af balance, det vi inderst inde godt ved, eftersom vi søger hjælp. Fundene kan måske pege på en enkelt faktor, der i øjeblikkets situation kan bringes i balance. Det kan være yderst værdifuldt og helende at lindre symptomer, samtidig er det værdifuldt at tænke på os som hele mennesker. Hvis vi eksempelvis kun behandler bladene på et sygt træ og glemmer stammen og det omgivende miljø, visner træet med tiden. På samme vis må vi forholde os til vores inderste kerne. Det kan let blive en uoverskuelig stor jungle at ransage vores omgivende miljø, som er alt det, vi påvirkes af og indtager, og de mennesker vi relaterer til. Her kan vi også bruge os selv, vores inderste kerne af vished, som et barometer der reagerer på ubehag/behag og ud fra det vælge til og fra. Ingen valg er forkerte, de er blot læring på vores vej.
I de helt akutte tilstande, er det nærliggende at søge hjælp. De mange andre tilstande med eller uden fysiske fund, har stor gavn af indre ro og selvkærlighed, det kan tilmed være det eneste, der skal til. Symptomerne kan man fortsat vælge at lindre på forskellig vis afhængig af, hvad ”kropsbarometret” måtte fortælle fra tid til anden. Alt andet lige, så er det lettere at vælge en behandling ud fra en tilstand af indre ro og selvkærlighed.
Det kan være godt at huske på, at vi har en krop og et sind, men at vi ikke er vores krop og sind. Vi er meget mere.
Stress og anden lidelse opstår i sindet og ophører, når vi accepterer det, vi dybest set er.
Ønsker du min gratis e-bog om stress, så kontakt mig her: https://www.mettemouritsen.com/kontakt.
Comments