Indenfor filosofi og religion beskrives transcendente tilstande som tilstande, der overskrider tid og rum. Det er bevidstheds tilstande uden den fysiske krops begrænsninger samtidig med at kroppen er tilstede. På almindeligt dansk kunne man kalde det alvidende og altseende uden dog at kunne se og vide.
Det kan synes ubegribeligt. Det betyder dog ikke, at sådanne tilstande ikke findes. Når alt kommer til alt, må begrebet være opstået fordi, der har være en erkendelse af det i et eller andet omfang. Det kan man få et indblik i, når man lytter til mennesker, der har haft nærdødsoplevelser og andre ud af kroppen-oplevelser.
I en absolut transcendent tilstand, forestiller jeg mig, at alt er eksponeret eller ”synligt” for bevidstheden.
Det er svært at forestille sig, at et menneske kan være permanent i en sådan tilstand. Tænk sig eksempelvis lige nu, at have overblikket over citronsyrecyklus i en af dine nyre celle? En lille men vigtig kædereaktion, som indgår i andre kædereaktioner, som tilsammen får billionvis af andre celler til at fungere i den verden, vi kalder kroppen.
Ud fra et energetisk og kvantefysik perspektiv sker reaktioner i ét og samme nu sammen med uendelig mange andre samtidige reaktioner. Det foregår med en ”hastighed,” der rækker udover lystes hastighed og andre hastigheder man kan beregne sig til. Denne verden er vi også i lige nu. Det er blot et spørgsmål om, vi formår at opfatte det, når vi lever i en menneskekrop med en tidsopfattelse, som begrænser os i at transcendere tid og rum
Det kan være svært at begribe denne storslåethed og kompleksitet i vores eksistens og måske derfor også let at glemme. Som menneske har vi et begrænset udsyn. Måske derfor søger vi svar udenfor- og inde i os selv og gennem transcendente tilstande. Denne søgen kan der være en vis tryghed i, hvis man tror, at man derigennem får ”styr” på livet. Transcendente tilstande åbner dog til det modsatte ”ikke styr på livet.” Måske derfor ignoreres disse tilstande af de fleste mennesker.
Vores søgen kan også betragtes som en måde livet udfolder sig på gennem os, uden at vi som menneske helt kan styre det eller tage æren for det. En form for selvskabt inerti i livet. Spørgsmålet er, hvad søger vi og livet mon efter?
Det vi søger kan vise sig at være noget helt andet, end det vi modtager og har brug for og .
Hvis søgemålet er låst fast af en bestemt forestilling og forventning, kan vi passere "målet" flere gange, indtil vi kommer i "mål" med hvad og til hvad?
Mennesket lever allerede i delvis transcendens, dog uden nødvendigvis at være sig det bevidst.
I en fuld transcendent tilstand ville mennesket måske kunne leve livet i fuld bevidsthed samtidig med, at livet lever mennesket, som livet lever naturen. Forskellen på det transcendente menneske og urmennesket og naturen, må da være den udvidet bevidsthed og en dybere erkendelse af, hvad livet er, og hvad mennesket er. Det er alligevel svært at forestille sig, at et sådant menneske slet ikke bliver forført af sanseindtryk som sult, frygt og fysiske lidelser, som fører til handling og andre reaktioner begrænset af de fysiske love og overbevisninger.
Vi må nok acceptere, at så længe vi lever i en krop, opleves transcendens som forbigående tilstande i livet, til gengæld giver det mening og uanede muligheder at kende disse tilstande.
Livets udfoldelse og bevidsthedens udvidelse kan da ses som et uendeligt univers i et grænseløst hele, som vi lever i og er ét med.
Hvordan forestillingen om at kunne afgrænse noget uafgrænseligt er opstået forbliver en gåde. Ikke desto mindre lever vi i den forestilling og som følge af den.
1. kapitel af en bog uden titel
Comments